Beregning af husleje

Det er meget kompliceret at finde ud af, hvilken husleje man som udlejer må kræve for sit lejemål. Vi gør det nemt for dig at finde svaret på, hvad der gælder for netop din ejendom. Bare besvar spørgsmålene i spørgeskemaet og få svaret helt gratis indenfor 1 minut.

Beregning af husleje i dit lejemål

Ved at følge nedenstående spørgeskema kan du helt gratis få et overblik over, efter hvilken beregningsmetode huslejen i dit lejemål skal beregnes.

Rettighederne til spørgeskemaet er beskyttet efter ophavsretsloven. Kopiering er ikke tilladt under nogen former. Spørgeskemaet er kun vejledende.

Beregning af husleje:

Overordnet findes 3 forskellige beregningsmetoder:

MarkedslejenUdlejer må kræve den husleje, som han ønsker, og som lejer vil betale.
Det lejedes værdiLejen må ikke overstige lejen for tilsvarende lejemål i området, når ses på beliggenhed, størrelse og stand m.m.
Omkostningsbestemt lejeHuslejen skal svare til driftsomkostningerne med tillæg for eventuelle forbedringer samt en fortjeneste til udlejer

Udlejer kan ikke frit vælge mellem de forskellige metoder. Det vil afhænge af en række faktorer, som gennemgås i spørgeskemaet nederst på siden.

Forhøjelse af huslejen

Huslejen i et eksisterende lejemål kan kun forhøjes efter særlige retningslinjer, som igen afhænger af, hvordan huslejen skal beregnes.

Indeksregulering (lejekontrakter efter 1/7/15)Hvis der er aftalt indeksregulering af huslejen, reguleres huslejen automatisk på de anførte tidspunkter.
Trappelejeklausul (lejekontrakter fra før 1/7/15)Hvis der er aftalt en trappeleje, vil huslejen automatisk blive reguleret op med i forvejen fastsatte mellemrum.
ForbedringerHvis udlejer har forbedret lejemålet (modsat almindelig vedligeholdelse) kan huslejen forhøjes med værdien af forbedringerne.
Øgede udgifterHvis udlejer har øgede rimelige udgifter til driften af lejemålet, kan lejen sættes op.
Lejen er lavere end det lejedes værdiHvis lejen er lavere med minimum 10-15 % end i tilsvarende lejemål, kan udlejer sætte lejen op.

Forhøjes huslejen kan udlejer samtidig kræve, at depositum og forudbetalt leje også forhøjes, så det fortsat svarer til det aftalte antal måneders leje.

Husk også på at varsling af lejeforhøjelse skal følge nogle helt bestemte retningslinjer for at være gyldig.

Vi kan rådgive om, hvilke retningslinjer der gælder for dit lejemål.

Hvis lejer ikke betaler:

Reglerne for at indkræve husleje og ophæve lejeaftalen er meget komplicerede, og der er en lang række frister, regler og betingelser der skal være opfyldt, før lejer kan sættes ud af lejemålet.

Hvis lejer ikke betaler huslejen til tiden, vil vi anbefale, at du straks kontakter en advokat med speciale i lejeret, så du kan få lejer sat ud af lejemålet. Advokaten kan desuden tage dit tilgodehavende til inkasso.

Du skal være opmærksom på, at dit krav på at få huslejen af lejer forældes 3 år efter, at lejen skulle have været betalt, medmindre du forinden har fået et fundament, enten i form af en skriftlig skylderkendelse fra lejer eller i form af en dom fra retten.