Udgiften til udarbejdelse af lejekontrakt er fradragsberettiget i dit regnskab.
Forbedring af eksisterende lejekontrakter
Vi ser desværre alt for ofte, at boliglejekontrakter indeholder ugyldige vilkår. Det kan koste udlejer mange penge, at en lejekontrakt ikke fra starten er formuleret korrekt.
Er du allerede udlejer, men er du i tvivl om lejekontrakten lever op til gældende regler, eller om der er noget, der kan ændres for dermed at forbedre din udlejnings forretning?
For den samme pris som for en ny lejekontrakt udarbejder vi et forslag til ny lejekontrakt, du kan bruge, når din nuværende lejer flytter, ligesom vi kommer med forslag til, hvad du allerede nu kan gøre, for at øge dine indtægter og reducere dine omkostninger.
Du skal blot krydse det rigtige felt af under bestil og herefter sende den eksisterende lejekontrakt til til os på e-mail med besked om at du ønsker forslag til forbedringer.
Vores garanti
Vi garanterer, at lejekontrakten er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Alle lejekontrakter udarbejdes så der tages hensyn til dine interesser og ønsker. Vi tager udgangspunkt i de oplysninger, du giver os om lejemålet.
Alle boliglejekontrakter udarbejdes på typeformular A9. Erhvervslejekontrakter udarbejdes individuelt.
Forhåndsgodkendelse af huslejen
Vær opmærksom på, at i ejendomme opført før 1992 kan lejer stort set altid klage over huslejen til Huslejenævnet, medmindre du har fået en forhåndsgodkendelse fra Huslejenævnet.
Sagsbehandlingstiden ved huslejenævnene varierer meget landet over, hvorfor der ikke kan gives nogen garanti for, hvornår svar foreligger.